Vi bruger cookies til at sikre den bedste oplevelse på platformen
Læs vores cookiepolitik her
Måske har du fundet vej til os efter at have set Børstes rim og remser på Minisjang? Her får du forskningsbaserede sprogtips med gode idéer til, hvordan du kan snakke med dit barn om remserne efter episoderne. Du kan også læse mere om sprogtipsene længere nede på siden.
I vores sprogtips finder du vores SNAK-strategier til den gode snak med dit barn. SNAK-strategierne er baseret på dokumenteret viden om, hvordan børns sprog udvikler sig, og hvordan de lærer bedst. Læs om SNAK-strategierne.
Vi lærer sammen giver dig forskningsbaserede idéer til, hvordan du kan styrke dit barns ordforråd i hverdagen. Læs om forskningen bag. Du får derfor forslag til gode ord, som du kan snakke mere med dit barn om. Disse ord passer til remsen og samtalens kontekst, og de er udvalgt på baggrund af forskning om, hvilken type af ord, børn har brug for at blive præsenteret for, for at få et veludviklet ordforråd.
Husk, eksemplerne passer måske ikke helt til, hvad der optager jer i jeres hverdag, men de kan forhåbentligt give dig gode idéer og inspiration til, hvordan du kan sætte en god samtale i gang med dit barn i Børstes univers.
Vi lærer sammen samarbejder med TrygFonden, DR, Centralbibliotekerne og en række ander parter om projektet "Alle ord tæller". Du kan læse mere om samarbejdet her.
Besøg vores hjemmeside eller kontakt os på vlsforaeldre@econ.au.dk