Det siger forskningen

Hvad ved vi om, hvordan børn lærer og udvikler deres sprog? Læs om forskningen bag SNAK-strategier og Mit barns sprog

Sproget er vores vigtigste middel til at fortælle andre mennesker, hvad vi gerne vil, hvad vi har behov for, osv. Sproglige kompetencer udgør samtidig det fundament, som læsning og læring senere hen i skolen bygger på (1, 2)
Barndommen er det tidspunkt, hvor udviklingen går allerhurtigst (3). Derfor er det vigtigt, at give barnet de bedste muligheder for et godt sprog tidligt i livet
Børn lærer sprog i samspil med andre. Barnets sprog, trivsel og læring generelt understøttes derfor af engagerede, varme og indlevende voksne, der er lydhøre over for barnets behov og bidrag

Forskning har vist, at det har betydning for barnets sprog, hvor meget sprog barnet hører, og hvordan voksne snakker til og inddrager barnet i samtaler (4), også for børn i Danmark (5)
Forskning viser, at der er konkrete strategier, som forældre kan bruge i samtaler med deres børn, som har en særlig positiv betydning for deres barns sprogudvikling (5, 6). De vigtigste af disse strategier kalder vi her SNAK-strategier
Hvis man som forælder bruger SNAK-strategierne, har det positiv betydning for, hvor varieret sprog, man bruger, hvor meget sprog ens barn hører, og hvor aktivt barnet inddrages i samtaler

Børn, der hører voksne bruge et varieret ordforråd og komplekse sætninger, har et mere veludviklet sprog (6). Strategierne ”Sæt ord på og forklar nye ord” og ”Anerkend og udvid det, dit barn siger” understøtter aktivt børns sprogudvikling, fordi brugen af dem automatisk medfører, at barnet hører et mere rigt og varieret sprog
At bruge flere abstrakte ord er et middel til at hjælpe barnet med at sætte ord på tanker, idéer og følelser, som i sig selv er abstrakte. Ved at lære abstrakte ord får børn en dybere forståelse af den verden, de er en del af. Det gør det muligt for barnet at udtrykke sig mere nuanceret, også om sig selv, fx i fællesskaber, relationer, og aktiviteter
At udvide barnets sproglige bidrag støtter samtidig barnet i at udvikle et mere komplekst sprog. Når barnet fx siger dukke, er svaret "ja" anerkendende, men det er både anerkendende og mere sprogligt understøttende, hvis man siger "Ja, dukken ser glad ud. Det er måske, fordi du har givet den en flot sommerkjole på"

Børn, der inddrages i samtaler ved hjælp af spørgsmål, der engagerer dem, har et mere veludviklet sprog (4, 6) (”Nysgerrige spørgsmål engagerer dit barn”)
Sådanne strategier har især positiv betydning for barnets sprog, hvis den voksne stiller åbne spørgsmål, der kræver et mere fyldigt svar fra barnet. Hvis den voksne bruger hv-ord fx hvorfor og hvordan, kan barnet ikke nøjes med at svare ja eller nej. Det er vigtigt, for når barnet selv bruger sproget, styrker det sprogudviklingen. Sproget er nemlig som en muskel, der skal trænes for at blive stærk
Barnets sprog bygges, ligesom al anden læring, op “fra bunden”. Derfor er en af de mest understøttende strategier at relatere nye ord til kendte ord fra barnets egen hverdag (3). Når voksne relaterer et nyt ord til et ord, barnet kender i forvejen, kan barnet nemmere og hurtigere lære det nye ords betydning. Der skabes nemlig forbindelser i hjernen mellem det nye ord, og de ord barnet kender i forvejen. Det gør det nemmere for hjernen at lagre den nye information (4,6). Det styrker også barnets fastholdelse af det nye ords betydning, når barnet får gentaget ord flere gange, og i forskellige sammenhænge. Det er fordi, det giver barnet mere viden om, hvad ordet betyder, men det viser også barnet, hvordan det enkelte ord kan bruges forskellige steder i en sætning, fx Hunden ser glad og fræk ud. Sikken en glad hund
Strategierne er intuitive og nemme at anvende, men forskning peger på, at forældre ikke anvender dem så meget, som børn kunne have glæde af (7)

SNAK-strategierne kan anvendes i alle rutiner, aktiviteter og lege gennem hele dagen. De virker, hvis man husker at bruge dem. Du kan finde konkrete ideer til at anvende SNAK strategierne i Sproglege til sommerferien.

Bleses, D., Makransky, G., Dale, P. S., Højen, A., & Aktürk Ari, B. (2016). Early productive vocabulary predicts academic achievement 10 years later. Applied Psycholinguistics, 37 , 1461-1476.
Dale, P. S., Paul, A., Rosholm, M., & Bleses, D. (2023). Prediction from early childhood vocabulary to academic achievement at the end of compulsory schooling in Denmark. International Journal of Behavioral Development, 01650254221116878.
Center on the Developing Child at Harvard University (2016). From Best Practices to Breakthrough Impacts: A Science-Based Approach to Building a More Promising Future for Young Children and Families. http://www.developingchild.harvard.edu
Rowe, M. L., & Snow, C. E. (2020). Analyzing input quality along three dimensions: Interactive, linguistic, and conceptual. Journal of Child Language, 47 , 5–21.
Højen, A., Hoff, E., Bleses, D., & Dale, P. S. (2021). The relation of home literacy environments to language and preliteracy skills in single-and dual-language children in Danish childcare. Early Childhood Research Quarterly, 55 , 312-325.
Anderson, N. J., Graham, S. A., Prime, H., Jenkins, J. M., & Madigan, S. (2021). Linking quality and quantity of parental linguistic input to child language skills: A meta-analysis. Child Development, 92, 484–501.
Hoff, E., Trecca, F., Højen, A., Laursen, B., & Bleses, D. (2024). Context and education affect the quality of parents' speech to children. Journal of Applied Developmental Psychology, 91, 101632.

Det er ikke nemt at undersøge den tidlige ordforrådsudvikling hos ganske små børn. Det er svært at involvere børnene selv, fordi deres opmærksomhed endnu ikke rækker langt.
Derfor har vi undersøgt sprogudviklingen hos børn under 3 år med såkaldte CDI-forældrerapporter (1). De er oprindeligt udviklet til amerikanske børn, men er tilpasset til mange sprog verden over, herunder dansk (2)
Forældre besvarer i en CDI-forældrerapport en række konkrete spørgsmål om deres barns sprog. Forældre til et 2-årigt barn skal fx vurdere, hvor mange ud af 725 ord, deres barn kan sige
Metoden er valid, fordi forældre hver dag er sammen med barnet i timevis i forskellige situationer. Derfor har de stor viden om deres barns sprog, som kan anvendes videnskabeligt (1, 2). Metoden har også den fordel, at det er muligt at undersøge tusinder af børn, og derved identificere mønstre i den tidlige tilegnelse
Vi har lavet repræsentative undersøgelser af mere end 6.000 danske børns tidlige sprogudvikling fra 8 til 36 måneder, baseret på en dansk version af CDI-forældrerapporterne. Resultaterne er beskrevet i videnskabelige artikler (fx 2, 3) og formidlende bøger (4, 5)
Vi har også lavet en undersøgelse, hvor det pædagogiske personale i dagtilbud har besvaret en række konkrete spørgsmål om børns sprog (6, 7)
Det er disse undersøgelser, der ligger til grund for de sproglige milepæle, du finder under ’Mit barns sprog’

Sprogudviklingen hos børnehavebørn er baseret på nationale sprogvurderinger i Danmark (Sprogvurdering 3-6), som pædagogisk personale i dagtilbud løbende anvender til at vurdere 3-5-årige børns sprog (8)
Her sidder barnet sammen med en voksen, og besvarer en række spørgsmål, som fx at pege på billeder eller sige, hvad der er på et billede. Sprogvurderingsredskabets videnskabelig kvalitet er fastslået (8)
Der er lavet repræsentative undersøgelser af mere end 30.000 danske børns sprogudvikling fra 3-5 år. Resultaterne er beskrevet i rapporter (7) og videnskabelige artikler (fx 8, 9)
Beskrivelserne af børnenes generelle og følelsesmæssige udvikling er dels baseret på undersøgelser af danske børn (7, 10), samt videnskabelige opslagsværker om børns udvikling (fx 11-13)

Fenson, L., Marchman, V., Thal, D., J., Dale, P. S., Reznick, J. S., & Bates, E. (2007). MacArthur-Bates Communicative Development Inventories. Users Guide and Technical Manual (2. edition. ed.). Baltimore: Paul H. Brookes Publishing Co.
Bleses, D., Vach, W., Slott, M., Wehberg, S., Thomsen, P., Madsen, T. O., & Basbøll, H. (2008a). The Danish Communicative Development Inventories: validity and main developmental trends. Journal of Child Language, 35 , 619-650.
Wehberg, S., Vach, W., Bleses, D., Thomsen, P., Madsen, T. O., & Basbøll, H. (2007). Danish children's first words – analysing longitudinal data based on monthly CDI parental reports. First Language, 27 , 361-383.
Bleses, D & Højen, A. (Eds.). Når børn lærer sprog. Dansk sprogtilegnelsesforskning i et internationalt perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Bleses, D., Vach, W., Wehberg, S., Faber, K., & Madsen. T. O. (2007). Tidlig kommunikativ udvikling. Et værktøj til beskrivelse af sprogtilegnelse baseret på CDI-forældrerapportundersøgelser af danske normalthørende og hørehæmmede børn. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Bleses, D., Jensen, P., Højen, A., & Dale, P. S. (2018). An educator-administered measure of language development in young children. Infant Behavior and Development, 52, 104-113.
Bleses, D., Jensen, P., Nielsen, H., Sehsted, K., & Sjö, N. (2016). Børns tidlige udvikling og læring. Rapport udarbejdet for Ministeriet for Børn, Udvikling og Ligestilling. Hent artikel
Højen, A., Bleses, D., & Dale, P. S. (2022). Language assessments for preschool children: Validity and reliability of two new instruments administered by childcare educators. Elements in Research Methods for Developmental Science. Cambridge University Press.
Bleses, D., Moos, M., Purpura, D. & Dale, P. S., (2023). General and Math Language Contributions to Early Numeracy Skills in a large population-representative sample. Frontiers in Developmental Psychology, 1 , 1279691.
Slot, P. L., Bleses, D., & Jensen, P. (2020). Infants’ and toddlers’ language, math and socio-emotional development: evidence for reciprocal relations and differential gender and age effects. Frontiers in Psychology, 11, 580297.
Berk, L. E. (2013). Child development (9. ed.). Boston: Pearson Education.
Siegler, R. S. (2020). How children develop (Sixth edition ed.). New York, NY: Worth Publishers, Macmillan Learning.
Zelazo, P. D. (2013). The Oxford handbook of developmental psychology . Vol. 2, Self and other. New York: Oxford University Press.

Om projektet

Vi lærer sammen er udviklet af TrygFondens Børneforskningscenter og Aarhus Universitet og bygger på forskning om, hvordan børn i Danmark lærer sprog.

Besøg vores hjemmeside eller kontakt os på vlsforaeldre@econ.au.dk

Abonnér på vores nyhedsbrev

Det siger forskningen

Forskningen bag SNAK-strategierne

Hvorfor SNAK-strategier?

Hvordan lærer børn sprog?

Hvilke strategier understøtter hvor varieret og hvor meget sprog børn hører?

Hvilke strategier inddrager barnet aktivt i samtaler?

Hvornår kan forældre bruge SNAK-strategierne

Referencer

Forskningen bag Mit barns sprog

Videnskabelige undersøgelser af sprogudvikling hos 0-3-årige børn

Videnskabelige undersøgelser af sprogudvikling hos 3-5-årige børn

Referencer

Om projektet