SMS-tips

SMS-tips er en del af forskningsprojektet Sprog i Sundhedsplejen ved Aarhus Universitet. Når du tilmelder dig, behandler vi dine oplysninger som en del af forskningen, som beskrevet i oplysningsskemaet . Det er frivilligt at tilmelde sig, og du kan til enhver tid afmelde dig via linket i de SMS'er, du modtager.

Sådan kan et SMS-tip se ud

Her er tippet til uge 7, som du får, når dit barn er seks uger gammelt.

Uge 7

Babys hjerne bliver hurtigt mættet. Hvis baby drejer hovedet væk eller gaber midt i jeres snak, betyder det: "Jeg skal lige have en pause." Hold en pause i snakken, og vent roligt på, at baby selv søger dit blik igen.

SNAK strategi

Knyt til hverdagen

Brug hverdagens faste stunder som måltider, påklædning og puslebord til at snakke. Genkendelige ord i trygge rutiner hjælper baby med at forstå.