Vi bruger cookies til at sikre den bedste oplevelse på platformen
Læs vores cookiepolitik her
Barnets ordforråd og sprogbrug bliver endnu mere abstrakt og barnet begynder at blive bevidst om, hvordan sproget er bygget op og bruges i forskellige kontekster.
Barnet har en mere kompleks forståelse for andre menneskers følelser, og kan fx også forstå at andre kan vise følelser, de rent faktisk ikke føler fx smile selvom man er sur. Barnet viser interesse i andres følelser og hvad andre tænker og interesserer sig for.
Barnet lærer nu selvstændigt at regulere sine følelser og impulser, og er afstemt med den sociale kontekst, barnet befinder sig i fx at man ikke skriger i klassen, selvom man er utilfreds med noget.
Socialt er barnet nu også i højere grad i stand til at indgå kompromisser med sine klassekammerater. Barnet værdsætter sine venskaber og kan vise omtanke og omsorg for sine venner og klassekammerater.
Barnet begynder nu også at definere sig selv ud fra de ting, som barnet har interesse for fx sport, videnskab, musik eller andet.
Barnet klarer sig nu næsten på niveau med ældre børn og voksne i simple opgaver, hvor reglerne er enkle, fx at huske hvilke tre genstande, der ligger hvilke tre steder. Barnet kan huske 5-7 informationer ad gangen fx i kims leg, hvor man skal huske genstande, man er blevet præsenteret for. Barnet er bedre til at skifte fokus fra én opgave eller aktivitet til en anden og til at fastholde sin opmærksomhed indtil en opgave er færdig.
Ordforrådet udvides hele tiden og i forbindelse med fx skolestarten afspejles den nye kontekst, nye læring og nye relationer sig også i barnets ordforråd.
Sprogbrug er nu endnu mere abstrakt og ikke så afhængig af den umiddelbare her-og-nu kontekst.
Sproglig kompleksitet ligner mere og mere voksnes sprog, også når det kommer til de grammatiske former.
Opmærksomhed på lyd omfatter at kunne rime og koble lyd og skrift, som er forudsætningen for at lære at læse.
Opmærksomhed på skrift omfatter nu den allerførste læsning og skrivning.
Du kan styrke dit barns sprog med vores Sproglege og SNAK-strategier
Besøg vores hjemmeside eller kontakt os på vlsforaeldre@econ.au.dk